Sverige

En miniferie i Sverige kan byde på vild natur, storbyferie eller en skiferie, alt efter årstiden og familiens ønsker.

Det er nemt og billigt at komme til Sverige fra Danmark og derfor egner landet sig perfekt til en miniferie på et par dage. Man kan enten køre i egen bil eller tog over broen fra København, eller man kan flyve fra København og Billund til flere byer i Sverige.

Om vinteren er det oplagt at tage på en mini skiferie til Vångabacken, Isaberg eller Vallåsen. Alle 3 steder ligger mindre end et par timers kørsel fra København og byder på skiløjper, restauranter og skiudlejning. Der kan lejes hytter i området, så man kan blive der 2-3 dage og få følelsen af en lille ferie.

Om sommeren kan det anbefales at tage et par dage til Stockholm, som er en af Europas flottest beliggende storbyer. Her ligger søerne og skovene tæt på byen, der stort set har alt. Også Malmø og Gøteborg er dejlige byer, som nemt kan underholde en i et par dage.

For de mindste byder Sydsverige på masser af seværdigheder som f.eks. Astrid Lindgrens Verden, som er opbygget med miljøerne fra bøgerne Pippi Langstrømpe, Villa Villekulla, Bullerbyen, Katthult, Mattisborgen, Junibakken m.m.